Da jeg boede i USA, var jeg på endnu et coachingkursus, da jeg oplevede en af de vigtigste lektier i mit liv. En lektie, jeg gerne vil dele her.

Blandt kursets 200 deltagere var der en smuk dame, som straks tiltrak min opmærksomhed. Hun havde en karisma, der udstrålede en dyb indre ro og tilfredshed. Hun udstrålede lige præcis det, som jeg så gerne ville have mere af selv: En indre tro på, at jeg var god nok. Så da vores underviser første gang sagde, at nu skulle vi finde sammen to og to, skyndte jeg mig hen til hende og foreslog, at vi skulle være sammen.

Heldigvis sagde hun ja.

Men jeg syntes ikke, jeg bare lige kunne buse på og spørge hende “Nå, hvordan bærer du dig egentlig lige ad med at synes, du er god nok?” Så jeg besluttede mig for at se tiden lidt an. Som dagen skred frem, blev jeg mere og mere klar over, at hun virkelig var tilfreds med sig selv og vitterlig var rolig. At hun så også havde en succesfuld karriere, hvor hun havde virkelig travlt, ændrede åbenbart ikke på det med roen. Timerne gik, uden at jeg fik taget mig sammen til at spørge hende om noget som helst, og jeg tænkte, at hun da måtte betragte mig som den største klaphat, sådan som jeg blev ved med at cirkle rundt om emnet på alle mulige og umulige måder. Men da vi ved slutningen af dagen sagde farvel til hinanden, kiggede hun mig lige i øjnene og sagde som et lyn fra en klar himmel:

“Du har meget mere power, end du aner.”

Vi snakkede lidt videre, Tracy øste af sine erfaringer og gav mig guldkorn, som jeg samlede op og gemte. Jeg husker især, at hun fortalte mig, at jeg var god nok. “Du har brugt rigeligt tid på at undervurdere dig selv,” sagde hun. For et øjeblik blev jeg ligeglad med mine indre kritiske stemmer. Jeg vidste, at hun havde ret, og ingen, heller ikke mig selv, kunne bilde mig andet ind. Det satte én af de måske vigtigste processer i mit liv i gang. Jeg ville til at tro på, at jeg kunne det, jeg virkelig ønskede.

Den aften besluttede jeg mig for at integrere en ny sandhed i mit liv. Også selv om det skulle tage mig resten af livet. En helt personlig sandhed, som lød: “Jeg er god nok. Altid. Selv når jeg ikke føler det, så er jeg god nok. Det kan ingen tage fra mig”.

Samtalen med Tracy lærte mig en vigtig lektie: Hvis du dybest set ikke tror på, at du er god nok og noget værd, hvorfor skulle andre så tro, at du er det?

Kh, Sofia