En af de vigtigste lektier, jeg har lært om frygt, lærte jeg af en af mine største inspiratrer, Gangaji. Gangaji er en amerikanskfødt spirituel lærer, som jeg flere gange har inviteret til Danmark, og som jeg med ro i sjælen kan sige har skabt et atypisk liv. Hun følger sit hjerte og lever et passioneret liv.
Når jeg møder mennesker som hende, mennesker som lever et liv, hvor de formår at udtrykke netop deres formål, bliver jeg altid nysgerrig og spørger ind til, hvordan de tør leve deres vision og formål ud.
Og da jeg spurgte Gangaji, sagde hun noget, jeg aldrig har glemt. Hun sagde, at når hun går på scenen, som er essensen af hendes arbejde, har hun stadig modstand på det. Og at bagefter slår hun sig selv i hovedet over, hvor dårligt det er gået. Jeg var chokeret. Her er en dame, som jeg ser uhørt meget op til, og som stadig – efter 38 år på scenen med horder af beundrende mennesker foran sig – har modstand på det, hun holder allermest af. Som hun sagde:
“Det er så vigtigt, men alligevel har jeg modstand på det. Netop fordi det er så vigtigt for mig. Fordi det er det, der ligger mit hjerte nærmest, føler jeg en enorm frygt for det. Det bliver aldrig naturligt for mig. Aldrig.”
Det var utrolig meningsfuld information for mig. Det er jo netop, når vi står i vores hjertes sårbarhed, at frygten og modstanden kommer op. Det er jo netop dér, hvor vi gør det allervigtigste, at vores liv bliver intenst.
For mig var det bare så rart at vide. Frygten er der, og den skal være der. Den er jo et tegn på, at det betyder noget for os.
Kh, Sofia
Det er jo kloge ord, det vil jeg huske på næste gang jeg kan mærke frygten.
Kære Sofia.
Først of fremmest en stor tak til dig for de mange inspirerende ord, du leverer i tidens løb. Det være sig i klummer, artikler, bøger mv. Det er meget inspirerende og tankevækkende.
Frygten er noget, jeg har været hæmmet af i mange år. Frygten for at fejle, frygten for ikke at gøre noget godt nok, og frygten for ikke at leve op til andre folks forventninger. Men det kunne ændres:
Nu er jeg ved at lære at se anderledes på ‘frygt’.
Frygt kan blive en drivkraft til, at jeg tager mig ekstra sammen, og får leveret varen, så godt jeg kan. Jeg skal anerkende frygten som en del af mine ressourcer, og samtidig vide, at når jeg laver et stykke arbejde, så forventer folk, at det er taget seriøst, og er leveret og formet for modtagerens skyld. Hvis ikke, man mærker denne frygt i forbindelse med et arbejde eller lignende, så tror jeg, at man har tendens til at blive overfladisk og tage ting som en selvfølge.
Frygt og empati går hånd i hånd i arbejdet med andre mennesker. Selvdisciplinen til at at holde fokus på det, der er relevant er også påvirket af frygt. Her er det frygten for ikke at holde tankerne på plads og bevare fokus. I din og Christian Stadils bog, Personlig Karma, beskrives netop abehjernen, som jeg frygter at være præget af. Det dukker op, når der er for mange bolde i luften på én gang. Frygten melder sig: frygten for ikke at holde fokus og være koncentreret og lave et optimalt stykke arbejde.
Intet eksisterer uden sin modsætning, opgaven er “blot” at lære at bruge de ‘negative’ ord konstruktivt. Frygt er således negativ, når det bruges som blokering. Men hvis det anerkendes og bruges bevidst, er det en ressource.
Det kan lade sig gøre!!!
Kærlig hilsen Hehla