Kender du følelsen af, at du lever autopilot, af at dagene går, og af at du har skidetravlt, men samtidig føler, at du overlever, mere end du lever? Du er på survival-mode.
Sådan har mange mennesker det. Jeg har selv kendt alt for godt til det. Måske har vi egentlig skabt rammerne for det liv, vi troede, vi ønskede, men vi tænker også: “Er dette livet?”, “Er jeg ankommet nu?” Og i så fald: “Hvorfor i alverden er jeg ikke gladere?” Vi bor et dejligt sted, men har ikke tid til at gå og klippe roserne og dagdrømme, fordi vi er hele tiden på vej et sted hen. Vi er medlem af et skønt træningscenter, men kommer aldrig derned, fordi kalenderen er fyldt med ting, vi er ”nødt” til. Vi har et skønt hjem indrettet til hyggelige vennemiddage, men der bliver længere og længere mellem dem. Faktisk så vi mere til vores venner, da vi var fattige studerende. Vores drømme om det, vi ønsker for et bedre liv, kalder vi “dagdrømme” i stedet for mål.
I sidste ende har vi også svært ved at huske, hvad disse “dagdrømme” egentlig indeholder – for vi har kun tid til at tænke over dem i de sene nattetimer, hvor resten af familien er gået i seng. De “højtravende ideer” og “utopiske dagdrømme” bliver hurtigt gemt væk til fordel for hverdagens gøremål og krav, som holder os travlt beskæftiget med at opretholde et liv, som måske er vokset os over hovedet.
Jeg tror, at rigtig mange af os lever sådan og måske er mellemtilfredse, fordi vi hele tiden får at vide – af os selv såvel som andre – at vi kan opnå mere, tjene flere penge, få et større hus, en bedre bil og mere succes.
Rigtig mange af os lever et liv defineret ud fra ydre normer i stedet for indre. Vi hopper på et tog, hvis endestation vi ikke kender. Vi ved ikke, om vi er på vej til Grenå eller Paris, men vi ved, vi har travlt.
Hvorfor er det, at vi ikke bare står af toget?
Hvis vi ikke føler, at vores liv virker for os. Hvorfor bliver vi siddende i toget uden at røre os?
Vi skal huske: Vi kan ikke blive ved at gøre det samme – og forvente, at det vil give et nyt resultat. Så enten må vi lære at blive glade for det liv, vi lever. Eller også må vi ændre noget.
Kh, Sofia
